Direkte fra OnePlus 5 til 6

Beats Studio3 har Apples W1 chip

Det er længe siden, at den Apple-ejede hovedtelefon specialist Beats er kommet med spændende nyheder. Selskabet, der tidligere tilhørte den amerikanske rap musiker og producer Dr. Dre, plejer ellers at være både dynamisk og meget trendy.

Trendy har de nye hovedtelefoner med det umuligt lange navn Beats Studio3 Wireless Over-Ear Wireless Headphones såmænd også potentiale til at blive. De har det karakteristiske Beats design med ”b’et”. De har flere interessante og brugbare detaljer. Og de kan først og fremmest integreres med Apples computere, tablets og mobiltelefoner som få andre produkter på markedet.

De ser enkle og stilrene ud, men Beats nye trådløs Studio3 hovedtelefoner indeholder avanceret teknologi.

De nye trådløse Beats Studio3 hovedtelefoner indeholder således Apples særlige W1 chip, der sikrer en meget nem parring med iOS og Mac enheder. Dertil kommer en bedre elektronisk indmad, mere avanceret støjreduktion, en længere batteri levetid og den nye Bluetooth Class 1, som skal give længere rækkevidde og en mere stabil transmission af musik signaler.

Når hovedtelefonerne er forbundet med en iPhone, iPad eller Mac model, der støtter W1 teknologien, kan Beats Studio3 spille i imponerende 22 timer på en opladning – med den elektroniske støjreduktion aktiveret.

Beats nyheden kan sågar spille i 40 timer, hvis den står i ”low power mode” – men så uden batteri-ædende støjreduktion. Praktisk, når man f.eks. er undervejs i en weekend og ikke er sikker på, at man kommer i nærheden af en stikkontakt med strøm i.

Hovedtelefonerne kan klappes sammen, så de fylder meget lidt i en taske.

Har man meget travlt, kan de nye Studio3 lades meget hurtigt op. Tre timers spilletid kan opnås med kun 10 minutters Fast Fuel opladning.

Design-mæssigt ligner hovedtelefonerne et typisk Beats produkt. Det vil de fleste Beats brugere elske og derfor få dem til at købe de nye Studio3. Nye iPhone brugere kan sikkert også lokkes, selvom Studio3 er temmelig pebret i pris – som de fleste Apple ting.

Et sæt af de nye trådløse Beats hovedtelefoner koster 2.690 kroner. De fås i seks forskellige farver….

De nye Studio3 hovedtelefoner kan spille i 22 timer på en batteri opladning med støjreduktionen tændt – i 40 timer uden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Direkte fra OnePlus 5 til 6