Flest penge i online idéer

Beatles på 24 super-singler

Hvis man er ægte Beatles fan, har man selvfølgelig også en grammofon. Lyden fra 1960’erne spilles bedst på klassiske musik-anlæg og ikke moderne smartphones med digital streaming.

Ud fra dette princip lancerer Beatles’ berømte pladeselskab Apple Records nu en kollektion med 23 singler fra de glade dag med pigtråds-musik. Dertil kommer en særlig bonus-single med de to A-side numre ”Free As A Bird” og ”Real Love.”

Alle de 48 gamle numre er re-mastered, så de har tilnærmelsesvis teknisk topkvalitet. Bagefter er de presset på tykke vinyl-plader, der hver vejer 180 gram!

(Foto: Maxssx / Pixabay)

Dertil kommer fint trykte covers og en 40-sider bog med gamle fotos, anekdoter og artikler, skrevet af den britiske Beatles historiker Kevin Howlett.

Boks-sættet ”The Singles Collection” udkommer den 22. november i et limiteret oplag. Interesserede kan allerede nu forudbestille et sæt til priser fra 188 britiske pund. Det er ca. 1.650 kroner.

Selvom det er over 50 år siden, at Beatles er gået i opløsning, er interessen for Liverpool gruppen stadig høj i alle generationer. I dag er kun to af de oprindelige beatler i live – Sir Paul McCartney og trommeslageren Ringo Starr.

”Beatles: The Singles Collection” udsendes i et samarbejde mellem Apple Corps Ltd, Capitol Record og Universal Music (UMe)….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flest penge i online idéer