Får vi en stor Samsung til en tusse?

Beatles farvel for 50 år siden

Hvis der er ét band i verden, som stadig kan samle folk i alle andre – og som de fleste kan nynne med på – må det være The Beatles.

I dag, den 30. november, er det præcist 50 år siden, at John, Paul, George og Ringo gav deres sidste offentlige koncert sammen. Den foregik på taget over deres pladeselskab Apple Record i Saville Row i London.

Kun 30-40 mennesker oplevede den 42 minutter lange koncert, der blev gennemført i isnende kulde. De fleste af dem var medarbejdere i pladeselskabet.

Heldigvis blev begivenheden optaget på video, så alle vi andre har kunne opleve den fascinerende ”tour de force” gennem fem års musikalsk historie.

Ingen tvivl om, at de fire Beatles medlemmer har vidst eller følt, at deres fælles karriere som verdens bedste popband var ved at rinde ud hin januar dag på taget i 1969.

I de følgende måneder faldt Beatles fra hinanden og sluttede helt året efter. I dag er det kun bassisten, pianisten og komponisten Paul McCartney, som stadig er ”still going strong” og giver koncerter.

Den berømte koncert for 50 år siden blev optaget i forbindelse med Beatles’ ”Let it Be” projekt, der mundede ud i både en dokumentar film og gruppens sidste album af samme navn.

https://www.youtube.com/watch?v=10XNzsqVsPo

Et par uger inden koncerten udkom ”Yellow Submarine” albummet, og Beatles nåede også at udgive ”Abbey Road” pladen i september 1969.

Den berømte ”rooftop concert” var ikke annonceret i forvejen, men Beatles spillede musikken så højt, at det hurtigt lokkede mange nysgerrige ud fra nabohusene. Desuden stoppede snesevis af londonere op fem etager længere nede på på Saville Row, hvor de var undervejs i deres frokost pause.

Efter de 42 minutter brød politiet ind. Betjentene var bange for, at musikken ville skabe trafikkaos nedenfor på gaden. Desuden ville ordensmagten have verdens mest populære beatgruppe til at dreje ned for lydstyrken.

Da de uniformerede betjente ankom på taget, fortsatte gruppen med at spille i adskillige minutter. Bl.a. improviserede Paul McCartney teksten til ”Get Back” sagen og ændrede den lynhurtigt til ”You’ve been playing on the roofs again, and you know your Momma doesn’t like it. She’s gonna have you arrested!”

Ud over de fire Beatles medlemmer selv deltager også musikeren Billy Preston på keyboards ved koncerten.

Den sluttede med John Lennons berømte ord: ”I’d like to say thank you on behalf of the group and ourselves and I hope we’ve passed the audition”.

Gennem årene har Beatles solgt over 800 millioner plader. Mange af gruppens sange er for længst blevet evergreens og streames fortsat lystigt af unge generationer, der kun har hørt om de fire Liverpool drenge fra deres bedsteforældre. Paul McCartneys “Yesterday” er formentlig musik-historien mest spillede melodi.

Det amerikanske magasin “Time” har udpeget Beatles til at være blandt det 20. århundredes 100 vigtigste personer….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Får vi en stor Samsung til en tusse?