Ford og Spielberg laver ny film

Barky spiller plader

Det første, man tænker på, når man ser den nye Barky pladespiller, er, at den må være lavet i Alaska, i Canada, i Sverige eller i en af de amerikanske stater med masser af skove.

USA er rigtig gættet, men oprindelsen er noget længere sydpå. I New Orleans, der er mere kendt for jazz og kreolermad end for store træer, man skærer i skiver for at lave grammofoner af.

Navnet Audiowood Barky er til gengæld velvalgt. En tyk skive asketræ med årringe og barken intakt. Boret ud til motor og tonearmens fod. Poleret og spartlet ud en smule, inden træet bliver lakeret, og de bevægelige dele af pladespillere monteret. Færdig er en af markedets mest opsigtsvækkende grammofoner.

Designet skal nok spalte. Barky er noget, man enten elsker eller hader. Nogle vil mene, at nyheden kun kan spille i en bjælkehytte eller et sommerhus – og country vil være det meste musik. Andre vil placere Barky som smuk kontrast til boligens øvrige glatte flader i hvidt, sort eller lyse træsorter.

Én ting vil de fleste dog nok være enige om – og det er, at pladespilleren leverer overordentlig god lyd. Audiowood bruger nemlig komponenter fra den dyre og eksklusive hylde.

Pladetallerkenen er tyk og tung og af glas, og hele grammofonen står på fire spikes af solid messing. Tonearmen er Regas RB330 med næsten friktionfri bevægelse. Den prisbelønnede Rega Elys2 pick-up er integreret, og hele pladespilleren kan derfor spille sit første album et par minutter, efter at den er pakket ud. Lange finjusteringer er ikke nødvendige.

Audiowood bygger sine X Uncrate Barky pladespillere i hånden. Den slags plejer at koste ekstra, hvilket også et tilfældet her. Man skal være Hi-Fi purist for at betale 2.500 USD eller ca. 15.300  kroner for en ny grammofon….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ford og Spielberg laver ny film