Ny iPhone SE kom ikke

Båd – parkér dig selv

At personbiler kan køre sig selv i en smal p-bås eller lave en baglæns parallel parkering, er der ikke så meget nyt i længere. Den feature tilbyder mange autofabrikanter. Enten som ekstra udstyr eller som standard i deres dyrere modeller.

Båd-ejere of fritids-kaptajner kan imidlertid have mindst samme problemer med at lægge deres fartøj til kajs, som når deres kolleger landkrabber skal parkere øsen.

Derfor er det vel kun oplagt, at Volvo nu tilbyder en lignende parkerings-assistent. Den kommer fra Volvos afdeling for bådmotorer – Penta – der hævder at have udviklet verdens første ”selv-dokkende yacht”.

Volvos maritime p-automat skal være så præcis, at den kan anbringe f.eks. en pæn stor motorbåd på en så lille plads, at selv en erfaren styrmand ville opgive på forhånd.

Ifølge Volvo Penta indeholder systemet en computer, der kan finjustere sig selv på brøkdele af et sekund, hvis der f.eks. sker ændringer i bølgegang, strømninger og tidevands bevægelser. Systemet kan så at sige få vandet ”til at stå stille.”

Alligevel anbefaler Volvo, at man ikke lader båden parkere sig selv helt alene. Det nye system kræver, at et mennesker overvåger, at fartøjet lægges til kajs eller manøvreres ind på en smal liggeplads mellem andre både i f.eks. en lysbådehavn.

Den nye p-automat for både blev lanceret i går i Volvos hjemby Göteborg.

Systemet blev første gang demonstreret søndag i forbindelse med Volvo Ocean Race afdelingen i Göteborg. Her lagde Volvo sin egen gæste-yacht til blandt flere racerbåde, der alle har en længde på 72,6 fod.

Som man kan se i videoen, programmerer kaptajnen hurtigt computeren, hvorefter han ser stille og roligt på, at båden parkerer sig selv på ganske beskeden plads.

Volvo Penta er naturligvis ikke den eneste fabrikant, der har et vågent øje for mulighederne i søsporten. Også italienske Astra Yacht har vist et Boat Parking Assistance system. Det er mindre avanceret end det svenske, men kan være til god hjælp, når en båd skal lægges til kajs med begrænset plads og en måske uerfaren besætning ombord….

Italienske Astra har også lanceret et auto-læg-til-system for både.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny iPhone SE kom ikke