Vi køber færre mobiltelefoner

Asus har lavet superhurtigt ”pindsvin”

Netværks-branchen har altid været præget af mærkelige forkortelser og mange tekniske betegnelser, som de færreste almindelige mennesker anede, hvad betød. For mange var det bare nemmere at lære de fancy ord og forkortelser udenad. Så lød det, som om man var med på noderne.

I fremtiden ser det ud til at blive lidt nemmere at holde rede i netværks udtrykkene. I hvert fald er branchen blevet enig om f.eks. at kalde de forskellige generationer af trådløse netværk for det let fordøjelige Wi-Fi 5 eller Wi-Fi 6.

Den seneste nye standard hedder Wi-Fi 6. Den er baseret på IEEE 802.11 ax standard, der kan overføre data med op til 6.000 Mbps. Alt rigeligt til fremtidens krav om lynhurtige trådløse netværk i hjemmet, i virksomheden – ja selv på større offentlige steder som stadions, haller, biblioteker eller konference centre.

Desuden skal Wi-Fi 6 enheder bruge meget mindre strøm end de nuværende routere og chips, der f.eks. indbygges i mobiltelefoner, tablets, tv, laptops og stemme-styrede højttalere.

RT-AX88U er navnet på den første Wi-Fi 6 router i verden, som man kan købe til at speede sit hjemme-netværk op. Nyheden fra Asus indeholder samtidig teknologier og features, der skal forhindre drop-outs i forbindelserne og forsinkelser i data-adgangen (”latency”).

Asus RT-AX88U rummer en avanceret processor med fire kerner og 1 GB RAM, der bruges til at håndtere antennerne til trådløst Wi-Fi, der får routeren til at ligne et pindsvin. Nyheden har desuden otte gigabit Ethernet stik, to USB 3.1 porte og en særlig gigabit WAN forbindelse. Den støtter OpenVPN kanaler og kan som mange andre moderne routere sættes op, indstilles og overvåges fra en smartphone app.

Har man en ”personlig sky”, kan Asus routeren holde den tæt på, hvor man så end henter sin internet forbindelse. Den kan også kobles sammen med andre routere for at udvide ens private cloud.

AiProtection med kunstig intelligens sørger samtidig for høj sikkerhed mod eksterne trusler. Teknologien kommer fra security specialisten Trend Micro og kan forhindre angreb, før de overhovedet kommer i nærheden af ens netværk og enheder.

Asus fortæller, at deres nye router er den eneste hardware til hjemmebrug, som i øjeblikket kører perfekt med den nye trådløse ax standard. RT-AX88U 802.11ax kan i øjeblikket forudbestilles for 350 USD – ca. 2.300 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi køber færre mobiltelefoner