”Fun” er vigtigere end venner og familie

Archos alt-i-én til lavpris

Alt-i-én pc’er er aldrig faldet sådan rigtigt i danskernes smag. Nogle gange har de været uundgåelige som f.eks hos Apple-folkets iMacs, men de fleste Windows-brugere vil hellere have separat computere og skærme end ”das ganze molevitten” bygget sammen.

En af forklaringerne kan være, at mange af de alt-i-én computere, som har været tilbudt på det danske marked, var relativt dyre. De havde kraftige processorer og store hukommelse og henvendte sig ikke til ”almindelige” familier, der måske havde været den helt rigtige målgruppe for en skærm med computer i.

Så er det bare en skam, at det franske elektronik firma Archos aldrig er kommet ind på det danske marked. Archos er nemlig på vej med sin nye Vision 215 model, der kun skal koste 299 euro eller ca. 2.250 kroner med en stor 21,5 tommers skærm. Det er en pris, der kunne gøre alt-i-én pc’er til et hit på vores breddegrader.

OK – til den lave pris kan man ikke forvente top-ydelse i klasse med Intels Core i5 eller i7 processorer. Men man får en letbetjent og pladsbesparende pc med stor skærm i Full HD kvalitet – ideel til at surfe på internet, vise billeder og video på eller til lettere computerspil.

Hjertet i Archos Vision 215 er en Intel Atom x5-Z8350 processor med 4 GB RAM og 32 GB SSD disk. Grafikken håndteres af en Intel HD 400 chip, mens lager-hungrige kan udvide til 256 GB via enten SSD-chips eller en lille 2,5 tomme traditionel harddisk. Desuden kommer alt-i-én pc’en præ-installeret med Windows 10 Home Edition og et antal praktiske apps til multimedia og lignende.

Selve computeren sidder i en lille boks nederst på bagsiden af skærmen. Her er der også fem USB-stik, en HDMI konnektor, hovedtelefon stik, Bluetooth, netstik og Wi-Fi. Skærmen som sådan er kun 7 millimeter tyk. Archos Vision 215 leveres komplet med trådløst tastatur, mus og to højttalere.

Archos forsøgte sig for nogle år siden med sine billige Android smartphones på det danske marked, men forsvandt hurtigt igen fra hele Norden. Det nærmeste sted, hvor man i dag kan købe Archos produkter – ud over på nettet naturligvis – er i tyske og engelske butikker.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

”Fun” er vigtigere end venner og familie