Tennis for mange millioner

Apples tre nye til september

Det er ikke, fordi der mangler informationer og rygter om de tre nye iPhone X telefoner, som Apple vil lancere til september. Faktisk kommer der hver dag nyheder, hvor ikke en eneste stammer fra Apple selv. Meget smart lader Apple de nye telefoner markedsføre sig selv via snesevis af artikler med gætterier hver dag. Det koster ikke Apple en krone i marketing udgifter, og publikum er ligeglad med, om historierne er korrekte eller ej. Bare det fodres med nye info hver dag.

Den seneste nye historie drejer for en gang skyld ikke om teknologien i de nye iPhones. Heller ikke om skærmenes størrelse, kameraernes kvalitet eller en forbedret Face ID ansigts-genkendelse. Den handler om farver – hvilke kulører, man kan købe sin næste iPhone i.

Apple har aldrig været særlig farveglad. OK – den nuværende iPhone X fås i sølv og grå. Nærmest diskretionen selv. Ikke engang hvid eller pink guld, som de mindre iPhone modeller kan købes i. For en kort periode meget rød for at støtte kampen mod HIV og Aids.

Apple har tradition for at gå i rødt i en periode én gang om året. Så sælger Apple “Red Edition” mobiler, hvor en del af overskuddet går til kampen mod HIV og Aids.

På dét punkt kan konkurrenterne fra Android lejren meget bedre. De har forskellige afarter af sort, blå, mørk gylden (Samsung), grøn, rød, hvid osv.

Hvis de nye informationer er korrekte, vil de nye iPhone X’ere komme nærmest i et farve-orgie – set i Apples øjne. Sort, hvid, gylden – ok, dem kender vi allerede fra iPhone – men hvad med blå, orange, rød, grå og sølv?

Ikke alle tre nye iPhone modeller deltager i det kulørte orgie. Udvalget af farver afhænger af, hvilken af de tre man har kastet sine forelskede øjne på.

Oplysningerne stammer fra Apple analytikeren Ming-Chi Kuo, der hører til branchens mest anerkendte. Ming har meget gode inside kontakter hos Apple og har ofte ramt helt plet med sine forudsigelser.

 

Analytikeren gentager også, hvad de fleste iPhone interesserede allerede ved. Til september kommer tre nye modeller, der formentlig skal hedde iPhone 10 Plus (X Plus), iPhone 9 (IX) og iPhone 11 (XI).

Den største af de tre får et kæmpe display på 6,5 tommer i OLED kvalitet. Den overtager prisen fra den nuværende iPhone X. Det vil sige 1.000 USD eller mindst 8.849 kroner.

Til gengæld vil den mindre udgave med 5,8 tommers OLED skærm (som iPhone X i dag) blive billigere. Formentlig 899 USD.  Den tredje i bundtet kommer med en traditionel LED skærm på 6,1 tommer. Den er billigere at producere og ender nok på en pris på 700 USD.

Det mest interessante i Ming-Chi Kuos nye spådomme er dog kulørerne. Ikke siden iPhone 5C fra 2013 har Apple leget så meget med farve paletten….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tennis for mange millioner