Hvem har mest trafik på nettet?

Apple Watch får medicinske evne

De moderne gadges, som vi omgiver os med, bliver mere og mere smarte. De kan holde styr på vores hverdag, underholde, informere og advare os, hvis der er noget galt med vores helbred.

Således kan man nu omsider i Danmark få den app, der lader Apple Watch måle urbærerens hjerterytme. EKG hedder det i medicinsk sprog.

Amerikanerne har haft funktionen i et stykke tid – forudsat at de har en Apple Watch i fjerde generation. Kun den udgave har de nødvendige ekstra sensorer, som EU’s sundheds-myndigheder nu har godkendt.

EKG – Elektro Kardio Gram – er dog kun en lille forsmag på, hvad vi kommer til at se. Et parløb mellem Apple Watch og iPhone skal give både almindeligt sunde mennesker – og måske især syge medborgere – helt nye muligheder for at tjekke deres helbred eller lader læger og sygeplejersker gøre det pr. fjern-overvågning.

De nye teknologiske tiltag giver dog også mere morsomme effekter. Apple har således fået godkendt et patent, hvor Apple ved hjælp af nye typer sensorer og kunstig intelligens vil kunne lugte sig frem til bestemte kemikalier.

Det er næppe første prioritet, men en Apple Watch vil i fremtiden f.eks. kunne opdage, når man har dårlig ånde, sveder under armene eller ikke har vasket sig særlig godt.

Princip diagram over den nye multi sensor til bl.a. lugt genkendelse, som Apple har søgt patent på.

Lugte kan dog også være en alarm fra kroppen om, at der er noget galt. På den måde bliver duft-sensorerne en feature, der er lige så vigtig som den nuværende EKG-måling af hjerte-rytmen. De alarmerer Apple Watch brugeren om, at han eller hun bør opsøge en læge.

Mindst lige så relevant er Apples udvikling af en ny metode til at måle blodsukker niveauet på. Efter sigende skal Apple Watch kunne foretage målingen ved hjælp af stråler, der sendes ind i håndleddet.

På den måde slipper diabetes patienter for at stikke sig med en nål og tjekke blodsukkeret på strimler, der puttes i specielle måle-apparater. Fremover foregår det direkte på uret og via en app på iPhone….

Apples EKG app til måling af hjerterytme via Apple Watch og en iPhone.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem har mest trafik på nettet?