Med Air Con i nakken

Apple scorer på alt det andet

Salget af iPhones falder. Folk er begyndt at købe iPads igen, og MacBooks går også helt ok. Men hvad er det så, der gør, at Apple igen kan komme ud med et flot regnskab. iPhones har jo hidtil været Apples største indtægts-kilde.?

Svaret er alt det andet. Nemlig de ting, som Apple har samlet i sin Services division. Det er App Store, Apple Music, iTunes, Apple Play, cloud-tjenester og tilbehør.

I det seneste kvartal er Services vokset til at være Apples næststørste. Kun iPhone divisionen er større. Services stod for 21 pct. af Apples totale omsætning i april, maj og juni. I kroner og ører var det 11,46 milliarder USD i det seneste kvartal mod 10,17 mia. for et år siden.

Apples Services division er nu koncernens næststørste. Kun iPhones tjener flere penge hjem. (Infografik: Statista.com)

I begyndelsen betragtede Apple sine Services som noget sekundært. De var gode til at holde kunderne i Apples univers, og de kunne også være med til at sælge ekstra hardware i form af computere og mobiltelefoner.

I de seneste par år har den opfattelse ændret sig. I dag ved Apples topledelse udmærket, at den ville være på r…n uden Services. Den er blevet livsnødvendig og giver samtidig Apple en mulighed for at sprede sig, som hardware produkterne ikke tillader. De er helt låst til Apples øko-system. Helt bevidst.

For bare nogle år siden ville det have været helt utænkeligt, at Apple flyttede sin Music tjeneste over på Amazons konkurrerende Echo højttalere – eller at man kunne streame Apple TV til fremmede tv-apparater. Det kan man i dag med LG, Sony, Vizio og Samsung.

I dag er det Apples erklærede strategi, at Services forretningen skal fordobles fra 2016. Som man kan se af infografikken til denne artikel, er Apple godt på vej til at nå dette mål.

Apple har ikke brugt så mange penge på udvikling i 15 år som lige nu. (Infografik: Statista.com)

Apples netop offentliggjorte tre måneders regnskab viser også, at forretningen er sund som helhed. Efter to kvartaler med faldende omsætning går det igen fremad. Både i omsætning, indtjening og prognoser for de næste tre måneder.

Apples omsætning steg en smule til 53,01 milliard US dollars – primært på grund af Services og salget af bærbare gadges som Watch uret og AirPod øretelefoner.  Tilbehøret udgør i dag 11 pct. af Apples omsætning, hvor næsten halvdelen (48 pct) hentes fra iPhone telefoner.

Apples overskud faldt til gengæld med 12 pct til 10,04 mia. USD. Det skyldes ikke alene et svigtende iPhone salg – især i Kina, der er Apples næststørste marked efter USA. Det skyldes også, at Apple har skruet voldsomt op for sin udvikling af nye produkter og teknologier.

Apple er godt klar over, at det ikke længere går at hvile på laurbærrene. Lige nu mangler den næste store ting efter bestsellere som iPhone, iPad og MacBook.

Apple er begyndt at satse stærkere på fremtiden og ikke køre på rygraden med produkter, der sælger sig selv. Apple er på udkig efter den næste store ting efter iPhone, iPad og iTunes.

Hvad den næste store ting er, vil Apple ikke afsløre. Formentlig ved Apple det ikke. I mellemtiden poster Apple penge i nye produkter som TV+ konkurrenten til Netflix, Arcade spilplatformen eller i fremtidens selvkørende elbiler.

I de seneste tre måneder har Apple således investeret 4,26 milliarder dollars i Research & Development. Det svarer til 7,9 pct. af koncernens omsætning. Det højeste beløb siden de tidlige år i dette årtusinde. Altså før fremkomsten af iPhone.

Apples topchef Tim Cook har da også ved flere lejligheder antydet, at der er nogle store og overraskende ting på vej. Vi glæder os til at se dem….

I perioder har iPhone salget stået for 70 pct. af Apples omsætning. Nu er det faldet til det laveste niveau i syv år – til 48 pct. (Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med Air Con i nakken