Årets app bestsellere på Android

Apple laver Grammy konkurrent

Tidligere har Apple aldrig brudt sig om hitlister og kåringer af den bedste, største, hurtigste osv. Naturligvis var det rart at vinde awards, fordi de giver god og gratis omtale. Men hidtil har Apple ladet andre om at uddele gevinsterne.

Tilsyneladende har Apples globale marketing afdeling skiftet mening på dét punkt, Inden for nogle få dage har Apples således præsenteret lister over årets bedste og mest downloadede apps til iPhone, iPad og Mac – og nu her i nat har Apple for første gang uddelt Music Awards.

Man kan vel godt kalde Apple Music Awards som it-gigantens svar på musikbtanchens Grammyer, Brit Awards eller alle mulige andre kåringer af årets bedste eller mest nyskabende musikere i 2019.

Årets navn på Apple Music er kun 17 år. Det er Billie Eilish, der også er årets sangskriver og har det mest streamede album i 2019. (Foto: Apple)

Formålet er åbenlyst. Apples Music streaming platform skal markeres stærkere i forhold til konkurrenter som Spotify, Google, Amazon, Tidal eller YouTube.

Apple har samtidig fået en ekstra kanal at gøre det på. Uddelingen af de første Apple Music Awards blev streamet ”live” i nat og bl.a. vist på den nye Apple TV+ kanal.

Eventet foregik i Steve Jobs Theatre, der ligger midt i Apples futuristise og cirkelrunde hovedsæde i Silicon Valley.

Montero Lamar Hill alias Lil Nas X står for årets hit på Apple Music. Det er country rap sangen ”Old Town Road.” Foto: Aple.

Årets kunstner hos Apple er det globale musik fænomen Billie Eilish. Hun er kun 17 år, men hendes seneste album ”When We Fall Asleep, Where Do We Go” er det mest streamede i 2019 på Apple Music. Over én milliard gange er det blevet afspillet.

Apple Music Awards hædrer bedrifter i musikkens verdne på tværs af fem forskellige kategorier. Vinderne udvælges af både musik-tjenestens redaktører og kunder fra hele verden, der bruger Apples streaming tjeneste til musik.

Her er de fem vindere af den første Apple Music Award:

Årets nye navn hos Apple er rapperen Melissa Viviane Jefferson, der bedre kendes som Lizzo. (Foto: Apple)

Årets mest streamede album
“When We Fall Asleep, Where Do We Go” med Billie Eilish

Årets sangskriver
Billie og Finneas Eilish

Årets kunstner
Billie Eilish

Årets sang
”Old Town Road” af Lil Nas X

Årets nye navn
Lizzo

(Indledningsfoto til artiklen: Apple)

Billie Eilish’ bror Finneas blev kåret til årets sangskriver sammen med sin søster. (Foto: Apple)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets app bestsellere på Android