Kvinder elsker ”smelfies”

Apple indrømmer iPhone sløvhed

Diskussionen har stået på i flere år, og utallige eksperter har gjort sig kloge på, om det nu var rigtigt, at Apples iPhones blev mere og mere langsomme, efterhånden som tiden går.

For et par måneder siden viste jeg her på Leifshows.dk en amerikansk test, der hævdede, at historien om de sløve iPhones var en myte. Den var plantet af folk, som var trætte af, at Apple – som alle andre smartphone fabrikanter også – forsøgte at få folk til at købe en ny mobil hvert år.

I den seneste uge er diskussionen flammet voldsomt op i amerikanske medier. Åbenbart så meget, at Apple har følt sig tvunget til at komme med en officiel kommentar. Noget, som mange vil tolke som en indrømmelse af, at Apple gør sine ældre telefoner kunstigt ”trætte”, så ejerne udskifter dem med nye.

De nye tests fra mobil-eksperterne hos Geekbench viste således, at iPhone 6, iPhone 6s og iPhone SE ligesom mistede kræfter efter flere års brug. Købte man et nyt batteri til dem, vågnede de op igen og var friske som nye.

Apple forklarer nu fænomenet med, at iPhones har skjult software indbygget, der begrænser risikoen for, at ældre batterier bliver belastet maksimalt – og måske får telefonen til at slukke pludseligt.

Ifølge Apple kan telefonernes processorer kræve så meget energi, at kun nye friske batterier kan levere den. Og som vi alle ved – genopladelige batterier lever ikke evigt.

Apple har derfor i nyere versioner af sit iOS styresystem lagt software, der automatisk drosler hastigheden nede for at undgå, at telefonen slukker.

Apple bekræfter også andre påstande om, at iPhones processor kraft bliver sløvet ned for at sikre, at telefoner med ældre batterier stadig kan overholde det lovede antal driftstimer. Ligesom en bil bruger en mobil nemlig mere energi, hvis den kører ved topfart end ved et lavere tempo.

Ikke alle iPhone ejere oplever, at deres mobil er lige så ok længere, som da de købte den. Batteriet kan sagtens være problemet.

I den forbindelse gør Apple opmærksom på, at mobiltelefonerne ikke engang behøver at være gamle og godt brugte, før ejerne kan opleve en lavere arbejdshastighed.

Det kan skyldes en generel svaghed i Li-ion batterier, der bruges i stort set alle elektroniske gadges. Li-ion er følsomme over for f.eks. store temperatur-udsvingninger. Apples iPhones har det bedst ved normal stue-temperatur plus minus nogle få grader.

Endelig er der selvfølgelig også problematikken med nye versioner af styresystemer. De har det med at blive mere og mere krævende for hver ny opgradering og vil derfor virke langsommere på ældre smartphones – hvis de da overhovedet kan køre på dem.

Bundlinien er imidlertid – ja iPhones bliver langsommere med alderen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvinder elsker ”smelfies”