En vaskemaskine til én

App udviklere vil have flere penge

Hvis ikke Apple havde solgt så mange millioner iPhones og iPads, ville Apple ikke have haft held med at bygge de store mure omkring sin have med iOS apps i.

I dag har program udviklere kun én chance, hvis de vil sælge apps til Apples populære telefoner og tablets – og det er at acceptere de skrappe betingelser, Apple stiller.

Det betyder naturligvis ikke, at softwarehusene er specielt lykkelige. OK – de tjener gode penge, selvom Apple tager en pæn del for ulejligheden. Men de føler sig ofte stækket i deres kreative frihed.

Derfor har et antal app udviklere nu dannet en fælles fagforening, som skal lægge pres på Apple og forsøge at gennemtvinge bedre betalinger for de apps, der sælges via monopolet App Store.

The Developers Union håber, at den kan råbe højere end enkeltstående softwarehuse – og derigennem vinde gehør på Apples chef etage i Silicon Valley.

Udviklere af apps til iPhone og iPad vil have bedre betaling fra Apple.

En af de første ændringer, som fagforeningen ønsker gennemført, er, at app udviklerne kan tilbyde gratis prøve-versioner til iPhone og iPad brugere. Det er et ønske, som også mange iOS brugere har stillet. Men ingen ved, hvorfor Apple er imod det:

”I dag beder vi Apple acceptere offentligt – gerne i forbindelse med App Stores 10-års fødselsdag i juli – at brugerne senest fra 2019 kan afprøve apps gratis, før de køber dem”, skriver The Developer Union i et statement.

Når man spørger ind til, hvorfor gratis prøvekørsler er det vigtigste punkt for en forhandling med Apple, svarer den nye fagforening:

”Gratis prøver er det bedste sted at starte. Får vi dem igennem, er døren åbnet på klem for flere ændringer. Før iPhone og iOS brugte udviklere af Mac software gratis prøvekørsler som en vigtig del af deres markedsføring.”

The Developers Union håber også på at få en fornuftig snak med Apple omkring en mere fair fordeling af overskuddet ved salg af apps.

Hvorvidt Apple er villig til forhandlinger, må tiden vise. Men indtil videre støtter 439 app udviklere op om stiftelsen af den nye app-fagforening….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En vaskemaskine til én