Almindelig tech ukendt i Nordkorea

Mens Donald Trump og Nordkoreas enehersker Kim Jong-un har siddet i Singapore i nat og underskrevet en muligvis historisk aftale, begynder der at lække flere og flere historier fra det lukkede land nord for Sydkorea, som nu vil åbne sig mere for verden.

Og der bliver rigtigt meget at åbne – og åbne nordkoreanerne for. Deres land lider ikke kun af nærmest permanent hungersnød. Landet er også teknologisk set voldsomt bagud i forhold til vesten og dets nabolande i syd, Kina i nord og Japan mod øst.

Et af de mest berømte billeder af Nordkorea er et satellit foto, der er taget om natten. Det viser, at den sydlige del af den koreanske halvø lyser helt op, mens norden nærmest ligger i mørke. Nogle få lys kan ses omkring hovedstaden Pyongyang.

Selvom nordkoreanerne havde adgang til elektricitet som os andre, ville de ikke have voldsomt meget at bruge strømmen til.

Mens amerikanere og europæere vil læse om Singapore mødets resultater på deres smartphones minutter efter, at de er sket, skal nordkoreanerne være heldige at se en stærkt censureret udgave af begivenhederne på deres old-gamle tv-apparater. Hvis de bor i hovedstaden, kan de også følge med på storskærme, som myndighederne har placeret på flere torve og pladser.

Alle de moderne elektroniske media-enheder, som vi i vesten tager som noget dagligt, er stadig næsten umulige at få fat på for en nordkoreaner. Landet bygger egne tablets og smartphones med forældet teknologi, men kun til landets elite. Og tv – der er kun én statsdrevet kanal at kigge på.

Tag f.eks. tv. Det har været en helt almindelig del af en dansk familie siden 1950’erne og 60’erne. Amerikanerne fik det allerede i slutningen af 1940’erne – nordkoreanerne først lige før år 2000.

Mobiltelefoner har vi kunnet købe siden 1980’erne i Danmark. Havde vi boet i Nordkorea, ville det først have været fra 2004. I dag menes fem millioner nordkoreanere at have en smartphone – næsten alle af det lokale mærke Arirang.

Arirang har flere modeller – bl.a. den lille, som Kim Jong-un sidder med på artiklens indledningsfoto. Den har en to-kerne processor, lille 4,3 tommer skærm, 4 GB lager og to kameraer på 8 megapixel (bagpå) og 2 MP på fronten. Mobilen har internet, men adgangen er stærkt begrænset til primært nordkoreanske websider.

På samme måde er det med laptops, som danskerne har kunnet skrive på siden 1975 – Kim jong-uns undersåtter først fra 2008. Og kun nogle få udvalgte koreanere.

I det seneste år er USB-sticks blevet lidt af en mode i Nordkorea. Altså hos de få tusinde, der har en laptop, tablet eller smartphone at putte dem i. De fleste sticks smugles ind over grænsen fra Sydkorea og er fyldt med popmusik og popvideoer….