Dybt at falde

Alexa spreder sine vinger

Ligesom VW i bilsektoren er Amazon kendt for sjældent at være først på markedet med nye produkter eller teknologier. Man overlader hellere til konkurrenterne om at kæmpe med børne-sygdomme. Når varerne så har vist sig at fungere og sælge godt, følger de to giganter efter med tilsvarende produkter, der kan sælges i mange gange flere eksemplaret.

Det seneste nye eksempler leverer Amazon nu med sine første trådløse øretelefoner i eget navn, sine første ”smarte” briller og en første ring, der kan bruges til at fjernstyre alle mulige andre gadges ved hjælp af brugerens stemme.

Alle tre nyheder fungerer sammen med Amazons digitale Alexa assistent, der konkurrerer med Apples Siri og Googles Assistent. Denne sammen-binding med andre apparater via stemme-styring leverer – ud over prisen – det stærkeste argument for at købe de nye Amazon produkter.

Amazons nye stemme-styrede briller. (Alle fotos: Amazon)

Amazons nye Echo Buds øretelefoner skal helt sikkert udfordre Apples AirPods. De er vandtætte (IPX4) og rummer Bose’ aktive støjreduktion – noget, vi stadig savner hos Apple.

Prisen på 130 USD eller ca. 900 kroner er også betydeligt lavere end AirPods. Dertil kommer, at Echo Buds fungerer både med Apples iOS styresystem og Googles Android – plus naturligvis Alexa.

Amazons nyhed numero to er Echo Frames. Det er et sæt briller med indbyggede højttalere og mikrofoner, så de kan bruges til at opfange brugerens stemme kommandoer og sende dem trådløst videre til f..eks. højttalere, alarm-anlæg, mikrobølge-ovne, tv-apparater osv.

Endelig er der Amazon Echo Loop. Det er en fingerring med indbygget mikrofon og trådløst net. Den kan f.eks. bruges til at slå alarm eller – og det ser sikkert sjovt ud – at folk taler ned i deres finger for at få åbnet f.eks. deres garageport eller justeret op og ned for varmen i lokalet.

Echo brillerne fungerer udelukkende Android telefoner og tablets, der har Alexa app’en ombord. Echo Loop ringen kan også bruges med iPhone og iPad.

I den forbindelse skal lige nævnes, at de nye Amazon gadges udelukkende kører med en mobil eller tablet i nærheden. Til gengæld fungerer de også med Apples Siri og Googles Assistant. Man er altså ikke bundet af Alexa, der ikke er helt så udbredt på vores breddegrader som de to andre stemme assistenter.

Echo Frames og Echo Loop sælger Amazon kun til et begrænset publikum. Priserne er henholdsvis 180 og 130 euro – godt 1.200 og 880 kroner….

Amazons nye Echo Buds er meget billigere end Apples AirPods og kan mere.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dybt at falde