Så farlig er for meget koffein

AirPods til under halv pris

Skullcandy er måske ikke det mest kendte mærke på vores kanter, men de amerikansk designede øretelefoner, højttalere, tasker, hovedtelefoner og huer kan som regel købes i de store danske elektronik-supermarkeder.

Det med den manglende berømmelse kan hurtigt ændre sig, når publikum opdager, at Skullcandy nu sælger en kopi af Apples populære AirPods øretelefoner til under halv pris.

Ligesom de originale Apple produkter er Skullcandys nye Indy helt trådløse. Designet kan minde om de aflange AirPods, og den medfølgende bære-æske med integreret batteri til opladning af øretelefonerne kunne også godt komme fra Apple.

Skullcandy har lavet en AirPod kopi, der koster under det halve. Tilmed fås den i flere farver, hvor Apples øretelefoner udelukkende sælges i hvidt.

Skullcandy påstår, at man ikke er gået på kompromis med kvaliteten i forhold til Apples originaler. Lydkvaliteten er høj, og Indy øretelefonerne kan sågar tåle flere stød og mere regn eller støv end Airpods. Indy lever op til IP55 specifikationerne, hvilket bl.a. betyder, at de ikke tager skade af, at deres bærer sveder eller har vådt hår.

De nye Skullcandy Indies er designet, så de isolerer effektivt mod støj udefra. De styres med touch paneler på ørepropperne og har indbygget mikrofon, så de kan bruges til at tage og foretage telefon opkald. Den trådløse kommunikation sker med det seneste nye Bluetooth 5.0.

De små øretelefoner kan spille i fire timer, før de skal lades op igen. Har man bære-æsken med, kan man holde dem kørende i 16 timer med pauser, før das ganze molevitten skal sættes i en stikkontakt for at tanke ny energi.

Skullcandy sælger også sine nye trådløse Indy øretelefoner i et sæt sammen med sin elegante vandflaske. Begge har så denne Fresh Mint kulør.

I Europa skal Skullcandy Indy koste 80 euro inklusive bæreæske. Det er ca. 600 kroner. Til sammenligning tager Apple 180 euro eller 1.379 kroner for den billigste udgave af AirPods.

Fra begyndelsen fås Indy øretelefonerne kun i sort, men i løbet af sommeren kommer de også i Indigo blåt, Moab sandfarve og Fresh Mint.

Sidstnævnte udgave sælger Skullcandy også i et sæt sammen med sin elegante vandflaske i rustfrit stål. Sammen med den matchende drikkedunk i rustfrit stål koster de mint-grønne øretelefoner så 140 euro….

Skullcandy produkter er især populære hos sportsfolk og unge mennesker, der vil være med på moden – uden at der skal stå Apple på alle deres ting.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så farlig er for meget koffein