Messenger 7 gange større end Snapchat

”Stir it Up” er den grønneste grammofon

Manden og musikeren, som fabrikanten er opkaldt efter, vil helt sikkert synes om hans efterkommeres seneste produkt – og måske lige ryge en ekstra fed på den gode idé.

Pladespilleren ”Stir it Up” kommer fra amerikanske House of Marley, der sælger hovedtelefoner, højttaler g andet musik gear over hele verden. Også i Danmark.

Firmaet har naturligvis taget navn efter reggae musikkens konge, Bob Marley, der døde i 1981.

Flere af Marleys børn og børnebørn er involveret i House of Marley, der fremstiller musik udstyr af høj kvalitet. Alt skal have en snert af økologi og genbrug.

Desuden går overskuddet ved salg af produkterne til Marley familiens velgørende ”iLove” fond, der støtter ungdom, fred og bevaring af vores lille klode.

Det gælder også for House of Marleys seneste nyhed – pladespilleren”Stir it Up”, der er opkaldt efter en af Bob Marleys mange hits.

Pladespilleren er fremstillet af certificeret bambus træ og forskellige genbrugs-materialer. Den kommer ganske oplagt på gaden den 22. april, hvor ”Earth Day” fejres i hele verden.

Hvis man er heldig, får man tilmed pladespilleren leveret sammen med en 12 tommers maxi single af Bob Marleys ”Legend” nummer.

Pladespillerens kabinet er lavet af certificeret bambus og pladetallerkenen af gammelt genbrugs gummi. Låget er presset af hamp, bomuld og plastik flasker, der var smidt ud som affald.

House of Marley fremstiller bl.a. pladetallerkenen af genbrugs-gummi, mens støvlåget er lavet af hamp, bomuld og gamle plastik flasker, som folk har smidt ud som affald. Desuden kan den anvendte aluminium uden videre sendes til genbrug.

Fabrikanten gør dog samtidig opmærksom på, at pladespilleren kan bruges til at spille andet end ”trash”. Al slags musik vil lyde godt takket være en solid konstruktion og en pick-up fra japanske Audio-Technica.

Grammofonen har selvfølgelig standard hastighederne 33 og 45, og en indbygget for-forstærker sørger for, at Stir it Up kan forbindes både til et traditionelt stereo anlæg og direkte til højttalere via kabel. Trådløs Bluetooth kan Marley nyheden ikke.

I Danmark kommer verdens grønneste pladespiller til at koste omkring 2.000 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Messenger 7 gange større end Snapchat