Luksus til discjockeys

95 pct. af fronten er skærm

Lenovo kender de fleste danskere fra laptops, desktop pc’er og servere. En del ved også godt, at Lenovo laver elegante tablets, mens de færreste aner, at Lenovo også er blandt Kinas store fabrikanter af smartphones.

Lenovo sælger mobiltelefoner under både Motorola og Lenovo varemærkerne, men vi mangler at se en tydelig markering på det danske marked. Måske den kommer med den nye Z5, der ser ud til at slå alle rekorder med hensyn til skærmens dominans af telefonens front.

Konkurrenterne fra OnePlus har lige præsenteret sin model 6, hvor displayet fylder 84 pct. af forsiden. Det ser flot ud, og rammerne omkring skærmen er virkelig tynde. Apple gjorde også en god indsats med iPhone X, men dens forside layout bliver skæmmet af indhakket i toppen af displayet.

Næhh – så går Lenovo et stort skridt videre. Skærmen på Z5 fylder 95 pct. af fronten. Så nærmer vi os virkeligt drømmen om, at hele forsiden er ét stort display. Eller skal vi kalde det en skærm med telefon – og ikke omvendt.

Lenovo Z5 får premiere den 5. juni. Telefonen minder i størrelse og drøjde om iPhone X, men klarer sig helt uden indhak til kamera og sensorer – det, man i fagsproget kalder en ”notch”. Z5 har heller ikke en tyk bræmme i bunden af skærmen som de fleste andre mobiler. Den stribe, man kalder for en ”chin”.

Ifølge det kinesiske sociale medie Weibo rummer Lenovos nye flagskib hele 18 patenter. Det kunne altså tyde på, at telefonen kan andet end at se godt ud. Hvad de indeholder, er ikke kommet frem endnu.

Z5 ventes dog at levere specifikationer i klasse med andre toptelefoner på markedet. Det vil bl.a. sige en Snapdragon 845 processor, mindst 128 GB lager og en Amoled skærm på 6,3 tommer.

Telefonen vil kunne fås med op til 4 TB internt RAM. Det er vildt meget i forhold til andre topmobiler, der typisk kan leveres med 128 eller måske 256 GB RAM. 4 TB – det er 4.000 GB – er, hvad man taler om, at pænt store pc-servere kan indeholde. Men well – dem producerer Lenovo jo også mange af.

Hvad der yderligere vil glæde mange. Lenovo antyder, at den nye Z5 vil kunne køre i 45 dage på en opladning – vel at mærke, når den står i standby. Det er værdier, som ikke har været set lignende siden dagene, før smartphones kom på banen….

Lenovo Z5 får et højkvalitets kamera med kunstig intelligens. Det skal kunne tage flotte fotos selv under svære lysforhold.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksus til discjockeys