ID under huden

94 pct. af de unge har en smartphone

Mennesker mellem 16 og 24 år påstår ikke kun, at smartphones er deres vigtigste gadget. De viser det også i praksis.

I løbet af de seneste par år har mobiltelefonen nemlig overtaget pladsen hos millioner af unge verden over.

94 pct. af dem har i dag en smartphone – 81 pct. en laptop eller en desktop pc. Windows eller Mac.

For kun to år siden så verden nærmest omvendt ud. I 2014 havde 87 pct. af de 16- til 24-årige en computer og kun 82 pct. en smartphone.

Flere unge har i dag en smartphone end en laptop eller desktop pc.

Tallene stammer fra analyse firmaet Global Web Index, der løbende interviewer 50.000 internet brugere i 34 lande.

Særskilte resultater for Danmark kan godt se lidt anderledes ud, men den overordnede trend er helt sikkert den samme.

Især laptops – i mindre grad stationære pc’er – vil også i de kommende år være vigtige gadgets for unge mennesker. Især fordi de er bedre at spille avancerede spil på end smartphones.

Mange foretrækker også at bruge computeren til at købe ind online. Skærmen er bedre at se billeder og detaljer på, og alt andet lige – er det klassiske kabel-baserede internet stadig hurtigere og mere stabilt end mobile net….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ID under huden