Spil bedre golf hjemme i stuen

9.000 e-butikker meldt til politiet

Gårsdagens Black Friday viste nok engang tre ting:

Danskerne køber bare vildere og vildere ind – bare det lyder billigt.

Langt fra alle Black Friday tilbud var billige. Men det var vi på forhånd blevet advaret om via medier og eksperter.

Og mange danskere lader sig fortsat snyde af falske online butikker. Når tilbuddene på dem ser vildt tillokkende ud, glemmer vi alt om fornuft og at tjekke online shoppen for, om den f.eks. er e-mærket. Frem med Dankortet og bestil varerne.

Danskerne er ofte naive, når de køber ind på internet. Den online butik, de handler i, bør i det mindste være e-mærket.

E-mærket, der certificerer danske online butikker, afleverede i går en liste på 9.000 fupbutikker til bagmands-politiet (SØIK).

Det er tre gange så mange som på et USB-stik, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet modtog fra e-mærket for præcist et år siden.

Stigningen fra 3.000 til 9.000 falske online butikker giver et godt billede af, hvor stort problemet er med indkøb på internet.

E-mærket vurderer, at der findes mellem 10.000 og 15.000 fupbutikker på internet. Måske er tallet meget større, og vi har kun opdaget toppen af isbjerget.

E-mærket vurderer, at der kan ligge over 15.000 fupbutikker på internet.

 

Eksperterne fra e-mærket har igen brugt kunstig intelligens til at gennem-trawle nettet og opdage falske online shops.

Den store forskel på tallene for 2017 og 2018 er, at e-mærket sidste år koncentrerede sig mest om danske fupbutikker, mens man i år har kigget mere ud over grænserne. Mod online salgssteder i Sverige, Norge og en række andre lande.

Alle bruger smarte, men ofte også gennemskuelige tricks til at narre pengene ud af folk. Det mest udbredte er priser så lave, at de er helt urealistiske – når man tænker sig lidt om.

Listen over de mange fupbutikker, som e-mærkets fupcrawler har opfanget, videregiver SØIK til sine partnere i det internationale politisamarbejde.

Mange af de kriminelle online shops er nemlig ”hosted” i udlandet. Det betyder, at de ligger på servere, der rent fysisk er placeret langt fra Danmark.

E-mærket er en non-profit organisation, der blev dannet i 2000. Blandt stifterne var Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Over 2.200 danske virksomheder er i dag medlem af organisationen og kan smykke deres webshops med e-mærket som bevis for, at de er ægte og ikke fup. Medlemmerne dækker stort set alle brancher fra biler og boligudstyr, over computere og elektronik til dagligvarer og modetøj….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spil bedre golf hjemme i stuen