88 tommer med et utroligt billede

Tiden omkring jul og nytår er typisk fattig på nyheder indenfor teknologi og gadges. Enten har fabrikanterne skudt deres nye påfund af i så god tid, at folk kunne nå at købe dem som julegaver. Eller producenterne holdt de nye ting tilbage til i begyndelsen af det nye år, hvor de skal signalere, hvad vi får at se senere i 2018.

Det er lige præcis, hvad koreanske LG gør. Dagen efter nytår viser LG verdens største 8K tv. Med en supertynd OLED skærm på 88 tommer.

I Danmark er 4K ved at blive standarden for dyrere tv-apparater – også selvom de færreste tv-udsendelser vises i mere end Full HD kvalitet. Men selvfølgelig – man skal være forberedt på fremtiden, når man køber nyt fladskærms-tv.

Når man går tæt på det store LG tv, kan man se den utroligt fine opløsning. Den er fire gange bedre end 4K og 16 gange bedre end Ful HD.

Med lanceringen af 8K allerede nu virker 4K dog allerede en smule forældet nu. 8K ventes for alvor indført i 2020, når De olympiske Lege holdes i Tokyo. Alle sportsbegivenheder ved næste sommer OL vil blive optaget i 8K, selvom kun en brøkdel af seeerne vil kunne følge idræts-udøverne i den billed kvalitet.

Det nye LG tv på 88 tommer har en skærm opløsning på 7.680 gange 4.310 punkter pr. tomme. Det er 16 gange flere end på et Full HD tv og fire gange flere end på 4K/UHD.

Gennem brugen af OLED kan LG holde sit nye super-tv meget slankt. OLED er nemlig selvlysende og kræver ikke som f.eks. LCD en separat baggrunds-belysning. OLED bruger samtidig strøm og færre komponenter, hvilket i hvert fald i teorien skulle sikre en lavere pris.

LG har officiel premiere på sin 88 tommers 8K gigant i forbindelse med CES udstillingen i Las Vegas om en uge. Måske vi til den tid får mere at vide om pris og leveringstidspunkt….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *