Spil pinball med Beatles

5G iPhones først i 2020

Mens Samsung, Huawei, OnePlus og flere andre fabrikanter fra Android lejren har travlt med at fortælle, at de skam har fremtidens smartphone med 5G teknologi klar om få måneder, beder Apple sine fans om at slå koldt vand i blodet.

Ifølge den store amerikanske nyhedstjeneste Bloomberg vil Apple ikke lancere en iPhone med 5G før i 2020 – altså om to år. Inden da vil vi se mindst to Android 5G telefoner til næste forår. Også selvom der kun vil være meget få 5G mobilnet at bruge den i.

Apple vil ikke sælge 5G iPhones, før teknologi og marked er modne. Den første 5G feber må gerne være overstået, og der skal være superhurtige mobilnet at slippe telefonerne løs i. I hvert fald i en række storbyer verden.

Da verden fik 3G og 4G, var Apple også senere ude end konkurrenterne med mobiler til de nye og hurtigere net.

Dermed følger Apple samme strategi, som da 3G og 4G nettene blev indført for år tilbage. I begge tilfælde kom de tilhørende iPhones først på markedet længe efter konkurrenterne.

”Apple har altid været en sløv padde, når det gjaldt mobil teknologi. Det vil se igen i forbindelse med 5G,” siger Gartner analytikeren Mark Hung til Bloomberg.

De fleste lande eksperimenterer allerede med 5G i beskeden målestok. Det gælder også i Danmark, hvor både TDC og Telia har gennemført prøvekørsler.

De første mobilnet ventes at åbne i 2019, men udbredt bliver de først fra 2020 og fremefter. Hastigheden i 5G vil typisk være 10 gigabit pr. sekund (10 Gbps)….

Selvom teleselskaber, medier og mobilfabrikanter er begyndt at varme op til 5G, bliver det først i 2021, hvor de nye superhurtige mobilnet bliver udbredt. (Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spil pinball med Beatles