Facebook sniger sig ind i Kina

4 gange Zenfone 4

I Danmark kendes Asus bedst for sine meget elegante og slanke laptops. Ude i verden er den taiwanesiske fabrikant et mindst lige så stort navn i smartphones.

I slutningen af denne uge ventes Asus at præsentere fjerde generation af sine Zenfones. Det vil ikke kun ske med en enkelt eller to nye modeller. Næh – tilsyneladende kommer der hele fire nye Zenfone 4 varianter.

Den mest opsigtsvækkende – i hvert fald navnemæssigt – er Asus Zenfone 4 Selfie Pro. For, hvad indeholder en mobil  til ”professionelle” selvportrætter?

De nye Zenfones ligner hinanden i det ydre design. Forskellene ligger i de indre kvaliteter.

I Zenfones tilfælde, at telefonen har to kameraer på fronten og kun en bagpå. Altså det modsatte af, hvad de fleste konkurrenter byder på.

Selfie-kameraerne er på henholdsvis 25 megapixel i farver og 5 MP i sort/hvid med hver sin opgave. Det kulørte kamera sørger for, at farver og ansigtets teint ser naturlige ud. S/h kameraet skaber dybde-skarphed og bedre kontrast.

Det kan dog sagtens være, at Asus ser helt rigtigt. Mange unge tager nemlig flere selfies end almindelige fotos med deres smartphone. Og når de senere loades up til Instagram, Snapchat eller Facebook, kan de lige så godt være af god kvalitet sådan rent teknisk.

Ude i Asien er Asus begyndt at reklamere for de nye Zenfone 4 telefoner. Blikfang er den sydkoreanske stjerne skuespiller Gong Yoo.

 

Hvis man synes, at Selfie Pro telefonen er for dyr med sine 499 euro (ca.  3.750 kroner), kan man spare 100 euro ved at købe den almindeliger Zenfone 4 Selfie. Den har også to kameraer på fronten, men de er på ”kun” 20 og 8 megapixels.

Ud over kameraet er der også andre forskelle: Den lille model har en Snapdragon 430 processor og en LED-skærm på 5,5 tommer – men kun beskedne 1.280 x 720 HD grafik.

Så er der lidt mere punch i Zenfone 4 Selfie Pro. Den rummer en stærkere Snapdragon 625 processor og er udstyret med en bedre 5,5 tommer Amoled skærm i Full HD kvalitet (1.920 x 1.280 punkter).

Der er ikke meget spræl over Zenfone 4 standard. Asus følger tilsyneladende ikke moden med supertynde rammer om skærmen.

Tilsyneladende kommer der også en standard Zenfone 4, hvilket vel er meget logisk. Den får en Snapdragon 630 chip, 4 GB RAM, 64 GB lager, 3.300 mAh batteri og samme skærm som Selfie Pro. Kamera bestykningen er dog mere almindelig. Zenfone 4 skal koste 499 euro eller ca.  3.750 kroner.

Endelig skal Asus have en Zenfone 4 Max på vej, der slet ikke lever op til sit navn. Den har nemlig ikke en større, men en mindre skærm på 5,2 tommer. Også processor, RAM og lager vil være svagere end på standard modellen. Max er kun batteriet på hele 4.100 mAh, hvilket er imponerende på en mobil af denne størrelse. Prisen er til gengæld beskeden med 230 euro – ca. 1.750 kroner.

Om alle fire modeller kommer til Danmark vides ikke, men mon ikke et par stykker gør – inklusive selfie mesteren. Verdenspremiere er den 19. august i Asien….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook sniger sig ind i Kina