3 udfordrer bredbåndets giganter
Over 98 pct. af Danmarks befolkning er dækket af det mobile 4G netværk fra teleselskabet 3. Der er så meget fart på nettet, at 3 nu også vil sælge 4G-forbindelse til danskerne som ”internet til hjemmet”.
3 kaster sig dermed ud i direkte konkurrence med de teleselskaber, der sælger bredbånd og internet forbindelser via kabel og fiber. 3 sælger nemlig udelukkende mobiltelefoni.
Det nye mobile bredbånds-abonnement til brug i danskernes boliger skal koste 230 kroner om måneden. Det inkluderer 1 TB data, hvilket ifølge 3 burde dække de fleste husstandes behov for internet forbindelser.
Med 3’s nye tilbud følger en gratis 4G router fra Huawei. Kombinationen af en god router og stærkt 4G netværket giver 3 blod på tanden til at gå i flæsket på de traditionelle udbydere af bredbånd pr. kabel.
Det er både teleselskaber og energiselskaber, der næsten alle har været ude med prisstigninger i den senere tid:
”Forbrugerrådet har været ude med kritik af priser og manglende konkurrence på det danske bredbånds-marked. Den skærper vi med vores nye abonnement, der kun kan bruges i Danmark,” forklarer David Elsass. Han er direktør for privatkunde-markedet hos 3.
Han indrømmer, at 3’s hidtidige løsninger med 3Likehome og 3Deling i ikke har kunnet udfordre de ”rene” bredbånds-løsninger på markedet. Det kan de nye:
”Vores research viser, at mange danskere i dag lever med en halvsløj kablet bredbånds forbindelse- Den dækker ikke deres behov, og de har ikke noget alternativ, fordi ingen andne selskaber har gravet kabler ned i deres område,” siger David Elsass.
3’s nye tilbud har samtidig den fordel, at kunderne selv kan installere den. Et SIM-kort og en router er nok. De behøver ikke at vente på en montør, der kommer ”mellem 8 og 16”.
3 kan dog ikke garantere den internet hastighed, man kan opnå indendørs- I modsætning til kabel-baserede netværk er de mobile afhængige af bygningens konstruktion og materialer samt afstanden til nærmeste mast. Desuden kan hastigheden variere, alt efter hvor man brugere der er online i boligen.
Udendørs kan man forvente en download hastighed på mellem 17 og 71 Mbit pr. sekund i 3’s 4G netværk. Uploads er på 5 til 43 Mbit/s.
Interesserede kan tjekke dækningen i deres lokal-område ved at klikke på https://www.3.dk/abonnementer/dakning
Hvis abonnenterne bruger mere end 1 TB om måneden, kan de vælge at købe ekstra data eller fortsætte med nedsat hastighed på 2 Mbit pr. sekund.
3’s nye ”internet til hjemmet” kan køes fra i dag. Det kan bruges over hele landet og koster 230 kroner pr. måned….
Ingen kommentarer endnu