Tal pænt på Facebook og co.

3 dropper Telias netværk

Når 3’s mobilkunder kommer ud i områder af Danmark, hvor teleselskabets eget netværk har huller eller dårlig dækning, bliver de automatisk sendt over i Telias mobilnet.

Sådan har det været hidtil. For fremover sker der ændringer. 3 har nemlig droppet Telia og skifter nu over til TDC i, hvad der er en de største engros aftaler på det danske telemarked.

Den nye kontrakt træder i kraft den 5. februar og ventes fuldt implementeret i slutningen af denne måned. Den erstatter en lignende aftale, som 3 har haft med Telia siden 2015.

I det daglige vil de færreste 3’s godt 1,3 millioner kunder kunne mærke forskel. 3’s eget 4G mobilnet dækker nemlig 98 pct. af Danmark. Skulle man imidlertid befinde sig et sted i de 2 pct. sorte pletter på landkortet, vil man sandsynligvis opleve en forbedring i forhold til tidligere.

Den nye aftale med TDC dækker nemlig både tale, sms og data i alle TDC’s danske 2G, 3G og 4G netværk.

Aftalen anslås at være blandt de største engrosaftaler på det danske telemarked. Den omfatter tale, beskeder og data på tværs af TDC’s danske 2G-, 3G- og 4G-netværk, der fire år i træk er blevet kåret som Danmarks bedste.

Årsagen til, at 3 ikke har samme 100 pct dækning som TDC er, at det i nogle få geografiske områder bedre kan betale sig at leje sig ind på et andet netværk end etablere sit eget.

Den nye roaming aftale sikrer både 3’s og OiSTER’s kunder dækning, hvor 3’eget netværk ikke kan være med.

I løbet af 2019 vil 3 opsætte flere end 200 nye master og øge hastigheden af 700 af de nuværende. Desuden fortsætter forberedelserne til fremtidens 5G telefoni.

Den typiske 3-kunde har det største dataforbrug på mobilen hos noget teleselskab her i landet. 3’s abonnenter bruger hver 9.511 MB data, hvor det danske gennemsnit er 6.329 MB….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tal pænt på Facebook og co.