Mund hygiejne med musik i

3.000 Facebook ansatte får flot udsigt

Facebooks globale hovedsæde ligger på 1 Hacker Way i Silicon Valleys Menlo Park nogle kilometer syd for San Francisco. Men her er der slet ikke plads nok, hvis verdens største sociale medie bliver ved med at vokse og/eller køber flere virksomheder op.

Derfor har Facebook nu besluttet at flytte en del af sine aktiviteter og medarbejdere til en ny 70-etagers skyskraber, der er ved at blive bygget inde i selve San Francisco. Den er 244 meter høj.

3.000 ansatte hos Facebook og datterselskabet Instagram skal befolke 33 af den jordskælvs-sikre 181 Fremont bygnings etager. Resten af etagerne udlejes til andre virksomheder og til luksus lejligheder i toppen.

Den nye 181 Fremont skyskraber er 244 meter høj og har 70 etager. Den er Californiens tredje-højeste bygning. (Alle fotos. 181 Fremont Residences)

Ifølge avisen San Francisco Business Times vil Facebooks årlige husleje beløbe sig til 35 millioner USD (ca. 223 mio. kroner) plus det løse. Et lille greb i lommen for Facebook, der omsatte for 176 milliarder kroner (27,6 mia. USD) i 2016 og tjente 65 mia. kroner netto på bundlinien.

I øjeblikket tilbyder Facebook private busser til at køre sine medarbejdere mellem downtown San Francisco og hovedsædet i Silicon Valley ca. 55 kilometer længere sydpå. Mange af dem får en noget kortere og nemmere vej til arbejde, når 181 Fremont skyskraberen står færdig inden jul. Tilmed kan de nyde en forrygende udsigt over byen, bugten og Golden Gate broen.

Hvis man har lyst til at dele adresse med Facebook, har 181 Fremont 67 luksus lejligheder til leje eller salg. Aller-øverst ligget et penthouse, der fylder hele etagen. Det koster 42 millioner USD eller ca. 265 mio. kroner….

De 3.000 Facebook- og Instagram medarbejdere i det nye højhus får en forrygende udsigt over San Francisco, over bugten og den berømte Golden Gate bro.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mund hygiejne med musik i