YouSee mobil mere international, men dyrere

2big er det elegante ”lagerhotel”

Efterhånden som vi tager flere fotos end nogensinde før – takket være vores smartphones – bliver der også behov for større lagre at opbevare vores visuelle kreationer i.

Om man som amatør får brug for LaCies nye 2big Thunderbolt 3 Dock, er dog mere tvivlsomt.

OK – hvis man arbejder med fotos i ”raw” format, der fylder utroligt meget. Eller man hygger sig med Photoshop og egne video-produkter. Måske nok.

Ellers er det vel mest professionelle, der vil elske det ganske elegante nye lager fra LaCie. Folk i tv-branchen, fotografer, grafikere, web-designere osv, der får en kæmpestor backup i små fysiske mål.

Den nye docking station er nemlig et ægte ”power house”. LaCie 2big fås nemlig med enten 12, 16 eller enorme 20 terabytes i lager kapacitet.Upload filer

Det svarer sådan nogenlunde til 650 timers video i 4K kvalitet og 30 billeder pr. sekund (fps). Eller 200.000 fotografier i raw format.

Det hele foregår utrolig hurtigt. Glem alt om at lave kaffe, mens data bliver overført. En times video tager kun et minut at flytte

LaCie nyheden er dog mere end et digitalt lager-hotel. 2big er også en dok, som man kan forbinde både sin computer, smartphone, tablet, kamera eller hukommelses-kort til.

LaCie har ikke oplyst udsalgsprisen på sit utrolige nye datalager endnu, men billigt bliver det næppe med de specifikationer….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YouSee mobil mere international, men dyrere