Mobil abonnement bliver mere enkelt

25 megapixels til selvportræt

Når der nu ikke er de store forskelle på hastigheden – de fleste Android smartphones bruger samme processor og samme mængde hukommelse – må man markere sig på andre fronter, hvis man ikke vil risikere at forsvinde i den store grå bunke af nye mobiler.

Kameraerne – altså dem på bagsiden – har været et af slagmarkerne i et par år. Først blev de dobbelte, og så fik de kunstig intelligens, så de næsten kan tage billederne selv.

Skærmene er blevet mere aflange i det seneste år, og batterierne har aldrig været så hurtige at lade op som i dag.

Derpå kom turen til selfie kameraerne på telefonens front. Et par enkelte fabrikanter laver dem dobbelte, men alle gør dem bedre og bedre for hver ny generation mobil.

Den nye rekord for selfie skydere tager kinesiske OPPO nu. På firmaets nye F7 telefon har det en 25 megapixel billedsensor. Det er bedre end, hvad de allerfleste konkolleger kan tilbyde på hovedkameraet bagpå.

Næsten alle telefoner fra Kina kopierer designet på iPhone X i år – inklusive OPPO F7. Mest tydeligt med indhakket i toppen af skærmen.

Selfie skyderen er koblet til kunstig intelligens (AI), som bruges til at genkende sin ejer og huske, hvilke forskønnelses-tricks vedkommende plejer at anvende til sine selfies.

OPPO kalder systemet AI Beauty 2.0, og det kan ikke kun genkende personen eller personerne på billedet, men også om de er piger eller drenge. Derefter stiller software’n forskellige makeup og forskønnelses-tricks til rådighed, der er forskellige for han og hun.

Desuden kan man selvfølgelig ”smukkesere” alle personer på billedet separat og lægge sjove Augmented Reality Stickers a la Snapchat hen over sine billeder.

OPPO F7 kommer med en gigantisk Amoled skærm på 6,3 tommer, så man kan se sine selvportrætter i stort format. Apropos format – så er OPPO displayet i meget aflangt 19:9 og 2.280 gange 1.080 i punkter. Selvfølgelig har F7 også et indhak i toppen af skærmen. Det har iPhone X, og så skal alle andre også have det.

Processoren er der mærkeligt nok hemmeligheder omkring. Til gengæld må vi godt få at vide, at OPPO F7 som standard kommer med 6 GB RAM, 128 GB lager, det helt nye Android 8.1 Oreo styresystem og et batteri på 3.360 mAh.

Det dobbelte kamera på bagsiden har to 16 megapixel sensorer.

Hvem er det så, denne OPPO er. Vi kender jo slet ikke navnet fra danske butikker eller reklamer?

Ganske rigtigt, men OPPO er altså en af verdens fem-seks største smartphone fabrikanter. Langt større end f.eks. Sony, LG, Nokia og Motorola.

OPPO’s søskende med samme ejere hedder Vivo – også en af verdens fem største – og OnePlus. Og så ringer klokken i hvert fald hos de fleste danskere med lidt interesse i mobiltelefoner.

OPPO sælger næsten alle sine produkter i Kina selv og i nabolande som Indien, der jo er et kæmpemarked selv. Hvad skal man også med de besværlige europæere, når man har Kina og Indien med tilsammen over to milliarder potentielle kunder?

OPPO laver dog generelt spændende smartphones – og derfor skriver jeg om dem. Hvis du skulle være i Indien i slutningen af marts, har F7 med super selfie skyderen verdenspremiere dér den 26. marts….

OPPO F7 henvender sig til det mest entusiastiske selfie publikum. Et kamera på 25 megapixel og kunstig intelligens til at genkende personerne på billedet har man ikke set så ofte før.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobil abonnement bliver mere enkelt