HP generobrer pc-tronen

13-årige sendes på kur mod mobiler

Det er ikke noget usædvanligt i at høre og læse, at folk sendes på alkohol-, tobaks- eller narko-afvænning. Som regel voksne, der er blevet gennem adskillige års misbrug og overforbrug.

En ny historie fra USA sender dog lidt anderledes skræk-bølger ud i verden. Her sender man allerede 13-årige på afvænning. Fra deres mobiltelefon!

Ifølge den britiske avis ”The Independent” findes der masser af eksempler på, at amerikanerne sender teenagere på kur-ophold. De kaldes typisk for ”smartphone rehabs”.

I USA sender man helt ned til 13-årige på afvænning fra mobilen – som om den var narko.

Et kurcenter i Microsofts hjemby Seattle markedsfører sågar et ”intensive recovery program” for unge smartphone-ejere, der slet ikke kan kontrollere sig selv.

Selvfølgelig er der tale om ekstreme tilfælde i USA, men de fortæller også en historie om, at smartphones er blevet så udbredte i husholdninger – også i Danmark – at man ser dem foran folk på bordet døgnet rundt.

Mobiltelefoner kan da også meget mere i dag, efter at de blev ”smarte” for 10 år siden:

Vi bruger dem til sociale medier, læser nyheder på dem, tjekker emails, tager fotos og videoer med dem, spiller spil på dem, fjernstyrer vores hjem fra dem, bruger dem til Virtual Reality, tjekker vores kondi og sundhed med dem osv osv.

Mange teenagere glemmer helt alt spise, fordi de har mobilen med ved middagsbordet.

De fleste ting, der var helt utænkelige for os, der fik vores første ”flytbare” mobiltelefoner tilbage i 1990’erne for omkring 25 år siden. Dengang var vi glade for bare at få hul igennem til en samtale uden alt for mange forstyrrelser.

I dag er det nemt at forstå, at det kan være svært for mange at lægge telefonen til side bare i nogle få minutter. Især for dem, der er vokset op med moderne smartphones – nutidens teenagere.

Hilarie Cash, der er en af stifterne af det amerikanske ReStart Life Centre, siger til tv-stationen Sky News:

”Smartphones tilsidesætter børns naturlige instinkter for at bevæge sig, opdage nye ting og foretage sig sociale ting sammen med andre.”

Hvor tidligt kan man give sit barn en smartphone?

Cash opfordrer forældre til at tage en seriøs snak om teknologi i boligen. Hvor meget tech er godt, hvor meget ok, og hvornår begynder den at belaste forholdet mellem familie-medlemmerne. Forstyrrer den ligefrem børnenes søvn.

Den amerikanske specialist ved godt, at man ikke kan afskaffe smartphones. Det er de alt for udbredte og ind-arbejdede i vores kultur til.

Men en fornuftig omgang med mobilerne, så børn ikke bliver direkte afhængige af dem, er absolut mulig at indrette, mener hun.

I England får børn i gennemsnit deres første mobiltelefon, når de er syv år gamle. Den første tablet kommer i otte-års alderen og den første smartphone, når de er 10….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HP generobrer pc-tronen