Kunstig intelligens i køkkenet

10 års foto nedtur stoppet

”Det bedste kamera er det, du har med jo”. Denne sætning kommer fra den pris-vindende fotograf Chase Jarvis og stammer fra dengang, hvor folk rendte rundt med store og tunge spejlrefleks kameraer.

Jarvis’ berømte ord holder dog stik i dag mere end nogensinde før. For selv om foto-skydere i mobiltelefoner stadig måtte være dårligere end dem, man finder i avancerede digitalkameraer – så er de altså mere udbredte, end separate fotoapparater nogensinde har været.

Da de første smartphones med touch skærme – Apples iPhones – brusede frem for ti år siden, solgte de store kamera fabrikanter omkring 120 millioner digitale apparater om året.

Dengang drømte foto-industrien ikke om, at smartphones snart ville gøre foto til hvermands eje. Det have den heller ingen grund til. For de fotoskydere, der sad i mobiltelefoner i de første år, kunne slet ikke matche ”rigtige” kameraer i billedkvalitet og finesser. Foto-apps som Snapchat eller Instagram var ikke opfundet endnu.

(Grafik: https://www.statista.com/chart/5782/digital-camera-shipments/ )

Ti år senere ser verden helt anderledes ud. I 2017 solgte kamera-fabrikanter, der er samlet i branche-organisationen CIPA – og det er alle store – bare 25 millioner ”selvstændige” kameraer. Det er under halvt så mange som i 2004, hvor de første statistiktal for digitale kameraer stammer fra – tre år før iPhonens fremkomst. Men altså også fem gange færre end i rekordårene 2008 og 2010.

Siden 2012 er det bare gået stærkt nedad for den traditionelle fotoindustri. Samtidig er kameraer i mobiltelefoner blevet bedre og bedre – og i dag har stort set hver eneste voksne dansker fra 12 år og opefter en smartphone (med kamera) på sig.

I de første år kappedes smartphone fabrikanterne om megapixels – ligesom foto industrien. Det gjaldt bare om at putte flere og flere billedpunkter i de nye apparater. Nu ser udviklingen ud til at vende.

Når man kigger på de bedre og bedste smartphone kameraer i de seneste par år, står fokus nu på at skabe bedre billeder under vanskelige forhold – f.eks. ved lavt lys. Desuden er effekter som f.eks. ”bokeh”, hvor man kan opdele billedet i en skarp og en uskarp del.

Hvad bruger I til at tage fotos med? Det klassiske spejlrefleks kamera eller smartphonen ved siden af?

Dermed trænger smartphones ind på to af de sidste domæner, hvor dedikerede kameraer stadig har haft et forspring.

Som man kan se af den infografik, som analysefirmaet Statista har lavet, er salget af separate digitalkameraer gået lidt frem i 2017. For første gang siden 2010, hvor fotobranchens 80 procents nedtur blev indledt.

Spændende at se, om interessen for klassisk fotografering – og dermed også salget af gode digitale kameraer – vil fortsætte i år og i de kommende år.

Lad os håbe det. For flere penge til foto-industrien betyder flere penge til at opfinde bedre kameraer og spændende funktioner – der senere kan kopieres over på smartphones….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kunstig intelligens i køkkenet